Kundeservicemedarbejder til Helm webshop i Holstebro

Er du en smilende og serviceminded person og vil du være med til at skabe fantastiske kundeoplevelser i et uformelt miljø med varierende opgaver?

Vi er en lille, men dynamisk virksomhed, hvor alle kender hinanden, og hvor vi værdsætter teamwork og godt humør. Som kundeservicemedarbejder i vores webshop, vil du spille en afgørende rolle i at sikre, at vores kunder får den bedste service.

Lyder det som noget for dig, så har vi måske jobbet …

Din hverdag vil gå med følgende opgaver:

  • Kundekontakt - du vil være den primære kontaktperson i vores kundeservice, både ved henvendelser på mail, chat og telefon.
  • Ordrehåndtering – du skal være behjælpelig med at assistere vores kunder i forbindelse med deres ordre. Det kan eksempelvis være at tracke deres levering eller vejlede kunder. Derudover skal du navigere rundt i vores interne IT-systemer, i forbindelse med kundeordrer.
  • Håndtering af reklamationer – du vil være ansvarlig for modtagelse og finde den rette løsning samt kontakten til leverandørerne.
  • Opbygning af produktviden indenfor vores sortiment.
  • Tekstskrivning på hjemmesiden – hjælpe til med produktbeskrivelser.

Vi forventer af dig:

  • Du er indstillet på at give vores kunder en god og professionel service og søger løsninger fremfor begrænsninger.
  • Du er god til at formulere dig i både skrift og tale på hovedsageligt dansk, men også på engelsk.
  • Du har flair for IT-systemer på brugerniveau, da du i kundeservice arbejder i flere forskellige systemer.
  • Du evner at arbejde selvstændigt og håndtere flere opgaver samtidigt.
  • Du arbejder struktureret og følger op på egne opgaver.

Vi kan tilbyde:

  • Grundig oplæring og varierende arbejdsopgaver med rig mulighed for udfordringer og læring.
  • En spændende arbejdsplads med fart på og en afvekslende hverdag. Vi lægger stor vægt på frihed under ansvar og indflydelse på egne opgaver.
  • Et godt kollegialt sammenhold med kollegaer i alle aldre.
Tænker du at dette job lige er noget for dig og ønsker du at være en del af vores team? Så send din ansøgning og CV til os på job@helm.nu.

Stillingen er på 37 timer i ugen.

Ansøgningsfrist: 7/12-2024 og vi ansætter løbende.

Forventet opstart d. 1. januar eller hurtigst muligt.

Vær opmærksom på, at vi kun vil kontakte de udvalgte kandidater til samtaler. Har du ikke hørt fra os inden d. 15. december skal du se det som, at stillingen er besat til anden side.


Helm er en familieejet virksomhed med 12 butikker rundt i Jylland samt egen webshop. Vi læggerstor vægt på at give vores kunder den bedste service og tilbyde kvalitetsvarer fra alle de kendte mærker.